Om bedsteforældre og stamceller
Som jordemoder har jeg gennem mange år opsamlet blod fra navlesnoren, så man kunne høste stamceller til evt. senere brug. Ja faktisk har jeg været med helt fra begyndelsen tilbage i starten af nullerne, hvor det blev en mulighed at få opsamlet stamceller i Danmark. Jeg ved, hvor vigtigt det er for familierne at få opsamlet stamceller og derfor har jeg også forladt min egen fødslsdag, jule-arrangementer og store familiefester, for at nå frem til fødslerne, hvor der skulle opsamles stamceller.
Jeg tror på, at forskning i stamceller er i en rivende udvikling, og at stamcellerne kan bruges til meget mere sygdomsbekæmpelse, end vi i dag allerede gør og kan forestille os.
Jeg følger med i den nyeste forskning og synes, at det er spændende. Mit barnebarn kan forvente en levetid på over 100 år, og jeg tror at behandling med stamceller bliver fremtidens medicin og så er et stamcelledepot vel den bedste gave jeg kan give.
Derfor har jeg også valgt at betale for en opsamling og opbevaring af blodstamceller og stamceller fra navlestrengen som en gave fra mig til mit barnebarn Lasse og hans familie, min søn og svigerdatter.
Stamcellerne kan kun høstes den ene gang – lige efter fødslen – så man kan ikke fortryde, når først barnet er født, medmindre det er indenfor ganske kort tid – tæller få timer.
Vi har allesammen stamceller – men dem jeg f.eks. har, har været udsat for alt det min krop har været udsat for gennem tiden. Nyfødtes stamceller er næsten så nye, som de kan være og kan blive til stort set alt i kroppen. De er kroppens mekanikere, kan man sige.
Jeg ser det som en fantastisk forsikring, der ligger opbevaret, til hvis uheldet er ude og sygdom rammer, og netop denne sygsom kan behandles eller endda helbredes med stamceller – en forsikring som er virkelig god at have, men som jeg håber, at vi aldrig får brug for.