Hæmatopoietiske stamceller, HSC
Om stamceller fra navlestrengsblod
”Navlestrengsblod” er kort fortalt det blod som er tilbage i navlestrengen og moderkagen efter fødslen. I navlestrengen findes de samme kraftfulde stamceller, som har hjulpet dit barn til at udvikle organer, blod, væv og et immunsystem i løbet af graviditeten.
Efter barnets fødsel, uanset om det er vaginal fødsel eller kejsersnit, bliver der sat klemmer på navlestrengen og derefter bliver den klippet over, i overensstemmelse med fødeafdelingens procedure – enten af din partner eller af jordemoderen. Der er herefter stadig et overskud af blod i navlestrengen og moderkagen. Dét blod kan opsamles og opbevares også efter sen afnavling.
Hvorfor opbevare stamceller fra navlestrengsblod?
Hæmatopoietiske stamceller (HSC) er ophav til alle blodceller. Hæmatopoietiske stamceller blev opdaget i 1961 og den største kilde til HSC er knoglemarv og navlestrengsblod. Omkring 50 000 patienter får hvert år transplantation med stamceller, behandlinger for et antal dødelige sygdomme, herunder leukæmi, lymfekræft, stofskiftesygdomme og immunsygdomme.
Der er stamceller overalt i kroppen, men de er ikke talrige nok til at kunne høstes til terapeutisk anvendelse. I forhold til stamceller fra knoglemarven, er stamceller fra navlestrengen umodne og har dermed større tilpasningsevne ved behandling. På grund af stamcellernes umodenhed, som gør dem mere fleksible, når de anvendes til behandling er der, i sammenligning med knoglemarvsceller, langt mindre sandsynlighed for komplikationer. Navlestrengsblodets umodenhed gør at cellerne bruger lidt længere tid på at integrere sig i patientens krop.
Umodenhedens store fordel er at cellerne har en større tilpasningsevne til vævstyper og det er lettere at matche transplantationspatienter med navlestrengsblod end med andre stamceller. Vævstypematch behøver ikke at være lige så perfekt overenstemmende som ved knoglemarv. Dette gør navlestrengsblod til en værdifuld resource for etniske minoriteter, som har sværere ved at finde matchende stamceller i et donorregister.
Vores krop afstøder hvad den ikke kender
Hvorvidt der foretrækkes stamceller fra patienten selv eller fra en donor, afhænger af den tilstand eller sygdom som ønskes behandlet. Der er ingen risiko for at en krop afviser sine egne stamceller eller reagerer imod dem. Ej heller omvendt – også kaldet Graft-versus-Host disease (GvHD) eller transplantat-mod-værtssygdom. Ved eksperimentel behandling med regenerativ medicin, er patientens egne celler ideale.
Hæmatopoietiske stamceller fra navlestrengsblod anvendes til beskyttelse og nydannelse af cellerne i blodet og i immunsystemet. Den mest almindelige anvendelse af stamceller, der er opsamlet til privat brug, er søskendedonation til behandling for leukæmi. Leukæmi er en sygdom hvor kemoterapi ofte benyttes til at få de cancerramte blodceller ud af kroppen, men det er samtidig en stor belastning for kroppens normale bloddannende celler.
En stamcelle transplantation tilfører kroppen de bloddannende celler den behøver til at blive rask ved effektivt at erstatte de gamle celler med nye, raske celler. Ved en transplantation af patientens egne stamceller, beholder man sit eget immunsystem.
Donerede stamceller kan angribe kræftceller
Der findes mange sygdomme som med fordel kan blive behandlet med stamceller fra andre, for eksempel forskellige former for blodkræft. Til forskel fra ovenstående eksempel, kan man anvende cellerne til at komme sig efter en kemobehandling. Er formålet med donerede stamceller at de skal angribe kræftcellerne, øges effekten hvis immun og kræftceller kommer fra forskellige individer.
Der findes også en risiko for, at man transplanterer sygdommen tilbage til patienten hvis vedkommende får sine egne stamceller tilbage. Et familiemedlem med machende HLA type vil altid være det fortrukne valg ved donation i forbindelse med genetiske sygdomme. Dit barns navlestrengsstamceller er altid et perfekt match for barnet selv og er sandsynligvis også et match for sine søskende. En familieopbevaring af stamceller kan derfor være en sikkerhed for hele familien og ikke bare for det barn som stamcellerne kommer fra.
Udover de allerede kendte behandlinger, er de mulige anvendelsesmuligheder for navlestrengsblod ikke fuldstændig afdækket. Der forskes intensivt i stamcellers anvendelse som regenerativ terapi ved hjertetilfælde, hjertesygsomme, diabetes, behandle MS (Multible Sclerose), hjerneskade (Cerebral parese), nerveskade (ALS), afhælpe symptomer af autisme, Alzheimer’s, Parkinssin’s og mange flere.