Fødselsplanlægning – er det vigtigt?


Cellaviva Danmark - maj 12, 2023

Tips til din fødselsplanlægning

Af jordemoder Louise Pagaard Lind

Hvorfor lave en fødselsplan?

Vi er vant til at planlægge mange ting i vores dagligdag/gennem livet. Det kan gøre vores liv mere struktureret. At lave en fødselsplan kan skabe en ro og tryghed for dig selv og partneren. Jo mere tryghed du har omkring, hvad der skal ske under fødslen – jo mere oxytocin bliver der produceret i din krop, som er det hormon der er vigtigt for vearbejdet og dermed en god fødsel.

I bund og grund er det en liste over dine ønsker og forventninger, du har omkring din fødsel. De overvejelser og spørgsmål, der må dukke op, er en god ide at få skrevet ned.

Det er vigtigt at pointere, at en fødselsplan er ønsker til din kommende fødsel. Alle fødsler er forskellige. Der kan forekomme komplikationer eller andre situationer, som gør, at ikke alle dine ønsker muligvis bliver krydset af. Vær åben for ændringer under fødslen. Det er godt evt. at have en plan A, B osv.

Spørgsmål der er gode at overveje i forbindelse med fødselsplanlægning:

  • Hvor overvejer du at føde – på hospitalet eller i hjemmet?
  • Hvem skal med til fødslen? Partner, mor, veninde?
  • Det er en god ide at overveje om fødselsforberedelse er noget for dig. For at styrke trygheden og visheden omkring en fødsel og hvad man kan forvente ved en fødsel – både teoretisk og praktisk.
  • Tænk over hvordan trygheden under din fødsel bliver optimeret bedst muligt. Skal jordemoderen informere dig grundigt i hvad der sker? Er ro og stilhed et stort ønske?
  • Hvilke former for smertelindring er du til? Der er et hav af muligheder.
    • Naturlige ex.: varmepude, karbad, akupunktur
    • Medicinske ex.: lattergas, epidural, pudendus
  • Hvilken fødestilling kunne være rar for dig at føde i? Og vil du selv tage imod barnet hvis dette er muligt?
  • Skal der tages billeder under fødslen eller have en playliste klar?
  • Er fødetasken klar?
  • Tanker omkring amning.

Partneren/fødselshjælperens overvejelser:

  • Hvad kan du gøre for den fødende? massage, kærtegn, kolde klude?
  • Skal jordemoderen være opmærksom på, om du bliver dårlig af blod og nåle?
  • Har du lyst til at klippe navlesnoren?

 

Det kan være en super idé at lave et lille “brev” til fødejordemoderen hvor I indbyder hende ind i Jeres fødsel. Fortæl lidt om jer selv – hvad der er relevant for jordemoderen at vide om jer, så hun kan hjælpe jer igennem jeres fødsel på den bedst mulige måde.

Tanker omkring opsamling og opbevaring af stamceller fra navlestrengen

Stamceller kan redde liv. Her får I en unik mulighed for at overveje at få opsamlet stamceller ved fødslen af Cellaviva.

Se fx. udtalelse fra Molly Egelind og Benjamin Hasselflug: her

I ønskes en god rejse og en god fødselsplanlægning!