TO SLAGS NAVLESNORSSTAMCELLER
I navlesnoren findes de bloddannende stamceller (hæmatopoietiske) i navlesnorsblodet og de bindevævsdannende stamceller (mesenkymale) i navlesnorsvævet (især i Wharton’s jelly).
De hæmatopoietiske stamceller kan danne røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.
De mesenkymale stamceller kan danne muskler, fedt, knogler, brusk, sener og de kan også påvirke immunsystemet. Der er håb om, at disse celler kan bruges til at rette hjerteinsufficiens, reparere rygmarvsfejl og er i stand til at genskabe organer der er beskadigede på grund af skade eller sygdom. Endvidere forskes der intensivt indenfor en lang række degenerative lidelser, der aktuelt er uhelbredelige. De forløbige forskningsresultater er lovende. Der forskes bl. a. i lidelser som; diabetes, Multiple sklerose, Alzheimers, ALS, hjerneskader og mange flere.
NAVLESNORSSTAMCELLERS UNIKKE EGENSKABER
Stamceller er umodne celler, der endnu ikke er specialiseret. De er unikke fordi de kan reproducere sig selv ved deling, samtidig med at de genererer specialiserede modne celler og kan udvikle sig til forskellige slags celler i kroppen. Det særlige ved navlesnorsstamceller er at de er unge og meget lidt påvirkede af miljø, da de opsamles allerede ved fødslen.
I 2010 begyndte man at udføre navlesnorstransplantationer på Rigshospitalet.
ANVENDELSE AF NAVLESNORSSTAMCELLER
Stamceller fra navlesnorsblod har været anvendt til behandling af over 80 alvorlige sygdomme, såsom leukæmi og en række sjældne arvelige blodsygdomme. Indtil i dag er over 40.000 transplantationer blevet udført med navlesnorsstamceller over hele verden. I behandlingen af for eksempel leukæmi benyttes beslægtede donorer (f.eks søskende). Søskendedonation til behandling af leukæmi er den mest almindelige behandling, der udføres med familieejede navlesnorsstamceller.
STAMCELLEBANKER
Private stamcellebanker har eksisteret i mere end 25 år. Aktuelt findes omkring 200 private stamcellebanker over hele verden. I lande med private stamcellebanker, vælger mellem 2-5% af kommende forældre at få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnorsblod og -væv. Der findes også omkring 100 offentlige stamcellebanker på verdensplan. Sverige har en offentlig stamcellebank. Cellaviva er Sveriges første private stamcellebank for navlesnorsblod og -væv til hele familien. Cellaviva har siden den 1. september 2016 tilbudt kommmende forældre at få opsamlet navlesnorsstamceller fra deres nyfødte barn. Stamcellerne nedfryses i et separat cryorør i -196 grader flydende nitrogen, i Cellavivas cryotanke, hvorved cellerne bevarer deres kvalitet og vitalitet. Cellavivas Biobank ligger i Karolinska Institutet Science Park, Huddinge. Cellaviva har tilladelse fra Sveriges sundhedsmyndigheder (IVO) til at behandle og opbevare stamceller. IVO (Inspektoratet for Vård och Omsorg) fører tilsyn og kontrol med Cellavivas Biobank.
FOKUS PÅ UDVIKLING AF NYE BEHANDLINGSMETODER MED STAMCELLER
Studier i stamceller til behandling af sygdomme er vokset eksplosivt de seneste år og intet tyder på at denne tendens vil aftage. Aktuelt forskes der i disse stamcellers anvendelse i behandling af blandt andet diabetes, type 1, cerebral parese og autisme. De foreløbige forskningsresultater er lovende. Next Cell Phama som er Cellavivas moderselskab er ansvarlige for og i færd med et dobbeltblindet, randomiseret, kontrolleret studie hvor stamceller anvendes i behandling af type 1 diabetes.
Kliniske studier der undersøger behandling med mesenkymale stamceller ved kræftsygdomme til behandling af autoimmune sygdomme er også aktuelle. Det er vigtigt at understrege, at der for øjeblikket er få etablerede behandlinger med mesenkymale stamceller. Forældres beslutning om at få opbevaret disse stamceller er dermed baseret på et håb om og tillid til medicinsk udvikling.
CELLAVIVAS JORDEMØDRE PÅ FØDESTUEN
For at opfylde de kommende forældres store ønske om at sikre deres nyfødte barns stamceller, vil en af Cellavivas jordemødre være på fødestuen ved fødslen. Dette for at kunne opsamle stamceller fra navlesnoren lige efter navlesnoren er klippet over. Cellavivas jordemødre er uddannede til at varetage opsamlingen af stamcellerne. Fødejordemoderen har intet ansvar og ingen forpligtelse i forbindelse med stamcelleopsamlingen. Cellavivas jordemoder kommer til fødslen efter aftale med parret og hun vil optræde diskret og med respekt for fødslen og fødejordemoderens arbejde. Cellavivas jordemoder står gerne til rådighed hvis fødejordemoderen ønsker det.
STAMCELLEOPSAMLING FRA NAVLESNOREN KAN KUN SKE EN GANG I LIVET
Kommende forældre, der ønsker en familieopbevaring af stamceller fra deres barns navlesnor, har kun én chance – nemlig umiddelbart efter fødslen!
Cellavivas jordemødre vil derfor gøre alt hvad der er muligt for at skabe de bedste forudsætninger for en vellykket opsamling af stamcellerne, for hvert eneste forældrepar.
Vi har en tæt kontakt med hvert eneste af vores kommende forældrepar, der ønsker at få opsamlet stamceller med hjælp fra Cellaviva. Vi tilstræber at være på fødestedet i god tid inden fødslen. Vi samarbejder med fødejordemoderen omkring afnavling og efterbyrdsfasen. Vi sørger for sikker og hurtig transport af cellerne til laboratoriet. Vi arbejder med meget høje kvalitetskrav i forbindelse med alle vores procedurer for at sikre et brugbart familiedepot.
INTERESSEREDE SUNDHEDSPERSONER
Vi oplever stor interesse for stamcelle opsamling, opbevaring og forskning fra sundhedspersoner, når vi er ude at opsamle stamceller for de kommende forældre på fødestuen. Vi vil rigtig gerne fortælle mere om det vi laver, når vi er på fødestuen og om anvendelsen af navlesnorsstamceller.
Vi taler gerne med sundhedspersonalet, når vi er på fødestedet og alle er meget velkomne til at kontakte Cellaviva med henblik på mere information på den måde og det tidspunkt, der passer bedst for afdelingen. Det kan være i form af fyraftensmøde, kort morgenmøde i jordemoderkonsultationen, informationsbrev til afdelingen, informationsmøde for interesserede en aftalt dag eller på en anden måde, der passer afdelingen/personalet bedst.
Du er altid velkommen til at kontakte Cellavivas jordemødre på telefon: 89 88 02 88 eller e-mail: info@cellaviva.dk
Risikofrit
Det blod og væv fra navlesnoren som Cellavivas jordemoder opsamler fra barnets navlesnor, er et restprodukt af graviditeten og vil normalt blive kasseret efter fødslen. Der er ingen ricisi forbundet med opsamling af navlesnorsstamceller for hverken mor eller barn.
Smertefrit
Opsamlingen af navlesnorsstamceller er smertefri for både mor og barn og tager i reglen 3-5 minutter.
Sikkert
Cellaviva har tilladelse fra de svenske sundhedsmyndigheder (IVO) og Cellavivas jordemødre overholder alle lovkrav til kvalitet og procedurer.