Det hele startede med copsac – vi vidste intet om stamceller dengang i 2010, hvor jeg ventede vores søn, Bertil. Vi blev inviteret med i studiet som skulle vise om fiskeolie og D-vitamin i graviditeten havde effekt på hvorvidt børnene fik astma og allergi
Som en del af Copsac- studiet blev der opsamlet blodstamceller ved fødslen da vi fik Bertil og de ligger på DTU
Da jeg ventede Bertil havde jeg ikke så meget viden om stamceller og jeg fik desværre heller ikke læst så omkring det på daværende tidspunkt. Kort efter Bertils fødsel blev jeg gravid med Nola. Jeg undersøgte straks om Copsac stadig inkluderede forsøgspersoner, for så ville jeg gerne være med igen, så vi også kunne få opsamlet Nolas stamceller ved fødslen, men det gjorde de ikke. Både min mand, Mikael og jeg syntes det var svært, og etisk dilemma, at vi ikke fik opsamlet stamceller fra Nola – vi vidste ikke at det var en mulighed at gøre det privat. Tanken om at vi måske i fremtiden kunne helberede eller hjælpe vores ene barn og ikke det andet var virkelig svær for os at håndtere. Den gang vidste vi ikke at det slet ikke er sådan det forholder sig.
Nu er jeg gravid med barn nummer tre og denne gang har både Mikael og jeg sat os grundigt ind i opbevaring af stamceller fra navlestrengen.
Og vi er ikke i tvivl. I vores familie er der flere vigtige grunde til vores valg. Ud over de grunde som vi hurtigt kunne læse os til på Cellavivas hjemmeside.
Da vi fik kontakt til Cellaviva og fik grundig information gik det op for os hvor vanskeligt det kan være at finde en egnet stamcelledonor. Det anede vi ikke.
Min mor er opringeligt adoptivbarn fra Korea, sandsyligvis med koreansk mor og afro-amerikansk far.
Min far er jødisk slægt fra Østrig – det betyder for mit vedkommende at hvis jeg skulle få brug for en stamcelletransplantation vil det være nærmest umuligt at finde en egnet donor. Nu får vi så vores eget familiedepot og det giver i hvert fald mig en anden følelse af ro fordi chancen for et match mellem lillebror og mig er rimeligt stort og fordi vi gemmer navlesnorsceller og ikke knoglemarvsceller behøver der sikkert ikke at være et 100% match.
Mikael har kroniske sygdomme
– både astma, allergi og en tarmsygdom. Jo mere vi læser om al forskningen på området jo større bliver vores forhåbninger til at Mikael måske kan blive hjulpet i fremtiden.
Jeg synes faktisk at alle familier skulle vide at det er en mulighed at få opsamlet stamceller.
For os var det noget af et sammentræf at vi kom til at høre om Cellaviva. Med tanke på at der kun er en chance i livet for at få opsamlet stamceller fra navlesnoren, synes jeg det er så vigtigt at sprede information. Jeg fortæller om stamceller fra navlestrengen alle de steder jeg kan komme til det og jeg oplever både stor uvidenhed og stor nysgerrighed fra andre, det er som om de får en aha-oplevelse. En helt gennemgående sætning fra dem jeg fortæller om stamceller er:”Det ville jeg virkelig gerne have vidst da jeg var gravid, så havde jeg helt sikkert valgt det til, og nu er det for sent”.
Da vi talte med en jordemoder fra Cellaviva fandt vi ud af at det slet ikke var hverken så omfattende, besværligt eller dyrt som vi troede.
Vi fandt ud af at vi kunne betale i rater, at vores børn sandsynligvis kunne matches med cellerne fra lillebror og at det ikke var et problem at få opsamlet stamceller ved hjemmefødsel, vandfødsel eller en hvilken som helst anden fødsel. Vi har valgt at få opsamlet stamcellerne fra både hans blod fra navlestrengen og fra selve navlestrengen. Der bliver forsket så meget i netop stamcellers brug til sygdomsbehandling og vi er ret sikre på at kroppens egen medicin er bedre end mange kemiske fremstillede medikamenter.
Vi har fået Cellavivaboxen, jeg har udfyldt den helbredserklæring som jeg har modtaget på email og jeg ved, hvornår jeg skal ringe til Cellavivas hotline, så min Cellaviva jordemoder kan komme og være med til fødslen og sikre vores familie et stamcelledepot.