På barselsbesøg hos Molly Egelind og Benjamin Hasselflug

”Man tegner jo ikke en ulykkesforsikring fordi man regner med at komme til skade, og det samme gælder jo her…”

 – Molly Egelind

 

Henriette og Mianne er på barselsbesøg hos Molly Egelind og Benjamin Hasselflug. Hos de – for anden gang – nybagte forældre sætter vi os i deres lyse stue med en kop kaffe, for at fortsætte den snak om stamceller vi har haft i ugerne op til fødslen. Wilma, den lille ny, sover trygt i Mollys arme.

 

Planlagt kejsersnit

For seks uger siden blev Molly og Benjamins anden datter født ved planlagt kejsersnit på grund af placenta previa. Moderkagen havde altså lagt sig foran livmodermunden og i sådan en situation er et kejsersnit den eneste mulighed. I dag føler de sig begge meget taknemmelige for de kompetente mennesker de har mødt i sundhedssektoren, fra jordemødre og sygeplejersker, til de læger der udførte kejsersnittet. Men én ting har de dog undret sig over.

Selvom det var anden gang Molly og Benjamin ventede sig, blev de aldrig gjort opmærksom på muligheden for at høste stamceller.

Molly fortæller at da parret blev klar over at deres datter skulle fødes ved kejsersnit, kastede hun sig over al den information om operationen hun kunne komme i nærheden af, både fra offentligt tilgængelige kilder og hendes egne veninder der selv havde haft samme oplevelse. Men ingen steder faldt hun over information om stamceller. Benjamin tilføjer at han faktisk godt havde hørt del om forskningen, men han havde ikke indtryk af at det var noget der var bred bevidsthed om. Han indrømmer også gerne at hans egen viden om emnet var ret overfladisk. Han anede ikke hvordan opsamlingen reelt foregik, men så vidt han vidste lå der ”nærmest mirakuløse behandlingsmuligheder” i stamcelleforskningen. Men siden indsamlingen af stamceller var forbundet med fostre eller befrugtede æg skabte det et umiddelbart etisk problem ifb.m forskningen ”og så er diskussionen for mange folk nok ligesom stoppet der.”

 

Stamceller i forbindelse med fødslen

Efter kontakten med Cellaviva blev forældrene dog klar over at opsamlingen af stamceller foregår fuldstændigt uden indgreb, hverken under graviditeten eller fødslen. Det sker ganske enkelt ved at navlesnoren og moderkagen overdrages og kultiveres af os. I forbindelse med fødslen var Henriette den jordemoder fra Cellaviva, der mødte parret på hospitalet og opsamlede stamcellerne efter kejsersnittet.

”Tænk,” siger Benjamin ”hvor mange smertefulde og langsommelige symptombehandlinger man måske vil kunne undgå i fremtiden. Det er jo fantastisk at man kan få sin egen stamcelle-ressource fuldstændigt uden etiske overvejelser, fordi det kommer fra moderkagen og navlesnoren, som jo alligevel bare ville blive smidt væk.”

Det kommer faktisk bag på ham at der er så stor koncentration af stamceller i navlestrengen og også at det overhovedet er muligt at få dem gemt til senere brug. ”Hvorfor hører man ikke om det, når man venter barn?” spørger han.

Henriette og Mianne fortæller at de bruger rigtig meget tid på at informere om indsamlingen stamceller. Blandt andet via Instagram, hvor de hver uge informerer gravide om muligheden for opsamling og opbevaring af stamceller, sammen med en opfordring til at kontakte dem, hvis man vil have yderligere information. Men selvom de to jordemødre arbejder ihærdigt på at udbrede informationen, så når det ikke ud til alle gravide og derfor er vi lykkelige for at Molly og Benjamin har lyst til at være med. ”Heldigvis skrev I til mig”, siger Molly. ”Tænk, hvis jeg ikke havde opdaget Cellaviva…”

Molly og Benjamin er enige om at de synes at man som minimum skal informeres om muligheden for stamcelleopsamling af jordemoderen eller lægen når man er gravid. ”Selvom det ikke ligger lige til højrebenet at oplyse om private tilbud, når man er ansat i det offentlige,” siger Benjamin. Hvilket leder os videre til det næste problem vi kommer til at snakke om.

 

Offentlig stamcellebank

Ingen af de fire der er samlet i stuen i dag begriber hvorfor Danmark ikke har en offentlig stamcellebank. Molly tænker højt om, at hvis der nu var en offentlig stamcellebank, på linje blodbanker, sædbanker eller donormælk-depoter, så kunne folk deltage via donorprogrammer. Når behovet for det så opstod, ville der være adgang til stamceller fra den offentlige stamcellebank.

Vores forhåbning er også at når flere og flere efterspørger det private tilbud, ender det med en lignende løsning. Drømmen om fremtiden på området, er de alle fire enige om, er en offentlig tilgængelig stamcellebank. Det mener alle vil kunne styrke sundhedsområdet. ”Man vil jo med tiden kunne behandle sygdomme i bund”, siger Benjamin. Det skulle være gratis for alle eller i hvert fald med tilskud ligesom hos tandlægen er de alle fire enige om.

Wilma vågner og som det altid er, tager hun al fokus. – Og sådan skal det være.

”Det er faktisk rigtig dejligt, I har været her,” siger Molly, og Henriette har det på samme måde. Det er dejligt at vide, hvordan det går Cellavivafamilien bagefter og på vores kontor hænger da også de skønneste billeder af de familier som har lyst. Nu hænger Molly, Benjamin og baby Wilma der også.