Kræft og Alzheimers er to sider af samme sag


Cellaviva Danmark - december 8, 2020 - 0 comments

Liv og død

Balancen mellem cellefornyelse og celledød er reguleret til perfektion

Alle dine 37 billioner celler i kroppen kommer fra en enkelt, den første stamcelle – det befrugtede æg. Den deler sig igen og igen og det fortsætter hele dit liv.

 

På samme måde som nye celler bliver skabt, dør ca. 1 million celler hvert sekund. På 24 timer dør cirka 1,2 kilo celler i din krop. Det lyder måske foruroligende, men det er faktisk en forudsætning for livet. Gamle og ødelagte celler eller dele af celler, der er i stykker eller misdannede fra starten – skal fjernes. Cellefornyelse og celledød er som en cyklus af cellulære byggesten. Over 50 forskellige sygdomme som kræft, Alzheimers og gigt kan opstå som følge af ubalance i den naturlige celledød i vores kroppe.

 

Ligesom et stop i flaskeautomaten i Netto, kan der opstå problemer, når der er noget galt med genbrugsprocessen.

Som for eksempel ved kræft, når cellerne nægter at dø og vokser til en tumor. Eller når det modsatte sker, når hjerneceller dør før det er meningen de skal dø, ved sygdomme som Alzheimers eller Parkinsons sygdom.

 

“Kræft og Alzheimers sygdom er som to sider af samme sag,” siger Maria Ankarcrona, forsker ved Karolinska Institutets Alzheimers Center i Huddinge. “Mekanismerne er meget ens, men omvendt. I kræft dør for få celler, og i hjernen [i Alzheimers] dør celler, der egentlig ikke burde være døde.”

At der er en sammenhæng mellem sygdommene, kan tydeligt ses i nye undersøgelser, der viser, at kræftoverlevende har en lavere risiko for at udvikle Alzheimers, og på lignende måde får mennesker med Alzheimers sygdom ikke kræft så ofte.

 

I dag er der mange undersøgelser, hvor forskere forsøger at finde behandling for en række sygdomme ved hjælp af stamceller, hvoraf Alzheimers og kræft naturligvis er to af dem.

 

Teksten er baseret på Fredrik Hedlund’s artikel, offentliggjort i tidsskriftet Medicinsk Vetenskap nummer 2, 2014