Insulinet fylder 100 år

Opdagelsen af ​​insulin er et af de store medicinske gennembrud i det 20. århundrede. Miraklet i Toronto i 1921 reddede mirakuløst livet for millioner af mennesker med diabetes. En af verdens mest frygtede sygdomme kunne pludselig behandles.

Insulin er ikke kun et lægemiddel. Hormonet er forskellen mellem liv og død for dem, der har været uheldige nok til at lide af type 1-diabetes. Før insulin var lægerne magtesløse, da børn og unges liv forsvandt mellem deres hænderne. Det eneste, de kunne tilbyde, var hjerteskærende sultdiæter eller modbydelige fedtbehandlinger, der kunne give de syge et par uger, i bedste fald et år eller deromkring, i det vage håb om, at noget nyt ville dukke op.

Enhver, der ønsker at tro på mirakler, skal turde at være et fjols. Da insulinet var fanget i en sprøjte kunne det med en injektion hente den døende ud af sukker koma og tilbage til livet. Det blev anset for intet mindre end en mirakelkur.

Opdagelsen af ​​insulin var en revolution. Men ingen tilfældighed. Diabetes er en af ​​de mest undersøgte sygdomme i medicinsk historie. I årene omkring århundredskiftet var både diabetes og helbredende kirtelekstrakt varme forskningsområder, og eliksirjægerne var mange. I løbet af de første årtier i det 20. århundrede blev der foretaget ca. 400 forsøg på at udvinde det mystiske, antidiabetiske stof, der blev mistænkt for at være til stede i bugspytkirtlen. Dilemmaet var, at kirtlen også udskiller bugspyt, hvis enzymer blev blandet med og ødelage insulinet, inden forskerne kunne bruge det.

 

Frederick Banting

Idéen fik Frederick Banting, en ung kirurg i Toronto, der en aften læste for sig selv om bugspytkirtlen: hvis bugspytkirtlen er snørret, kan det gådefulde stof isoleres – og diabetes kan helbredes.Han havde aldrig undersøgt diabetes eller plejet en diabetespatient. Da Banting præsenterede sine ideer for Canadas førende diabetesforsker John Macleod, tvivlede Nestoren på, at den uerfarne optimist kunne opnå succes, hvor eksperter havde mislykkedes. Den stædige Banting gav ikke op. Han fik endelig ti hunde, et køligt laboratorium på loftet og en assistent, 21-årige Charles Best. “Fejl er også vigtige resultater,” begrundede Macleod og gav dem nogle varme sommermåneder i 1921 til at teste deres teori.

I starten var eksperimenterne katastrofale. Bantings og Bests forsøg var at operere snoet bugspytkirtel fra hunde og udtrække et ekstrakt til injektion i hunde, der var blevet diabetiske uden deres kirtel. De fleste af dem døde af operationen eller af infektioner bagefter. I midten af ​​sommeren var resultatet en lang række døde hunde.

Men på hund 410 faldt blodsukkeret virkelig, før den døde. Banting og Best havde fundet deres insulin. Den 1. august lykkedes det med deres kirtelsaft at vække hund 406 fra en dyb koma. Snart begyndte de at lære, hvordan man doserede sammensætningen. I det sene efterår var Banting og Best i stand til at holde hunden Marjorie i live og ved godt helbred i 70 dage med daglige insulininjektioner. Hunden døde, da ekstraktet var brugt. Succesen var inden for rækkevide.

Bantings chefprofessor Macleod og kemiker James Collip sluttede sig til holdet i december og styrede amatørernes videnskabelige rod. Collip udvandt et renere insulin og beregnede doser. Han løste også problemet med manglen på hundeinsulin ved at hente svin- og oksekødkirtler fra den lokale slagter. Volumenet af insulin mangedobledes.De var klar til at teste på mennesker.

Den 11. januar 1922 blev Leonard Thompson den første patient, der blev injiceret med insulin. Han var 14 år gammel, vejede 29 kg og døde af type 1-diabetes på Toronto Hospital, da han modtog den berømte dosis. På to timer faldt hans farligt høje blodsukker til næsten et normalt niveau. “Drengen blev mere opmærksom, syntes at føle sig bedre og sagde selv, at han følte sig sundere,” bemærkede Banting. Selvom han havde en allergisk reaktion på den første injektion, genvandt Thompson sin styrke hurtigt. Inden for et par dage fik seks dødssyge børn injektioner med de samme svimlende resultater.

 

Miraklet i Toronto

Nyheder om miraklet i Toronto spredte sig som en løbeild rundt om i verden. Den farmaceutiske virksomhed Eli Lilly var involveret i produktion af insulin i stor skala. Den danske Nobelpristager August Krogh, der besøgte Macleods laboratorium, bragte metoden hjem til Danmark og startede insulinproduktion allerede i marts 1923. Samtidig nåede insulinet Sveriges hospitalafdelinger, hvor diabetespatienter lå på række. Sørgende familier, der holdt øje med hospitalssengene, så deres børn fanget på gravens rand samme år, som Banting og Macleod modtog Nobelprisen for deres opdagelse i Stockholm i 1923.

 

 

 

Tekst: Ulrika Lundberg

Alt om diabetes er den svenske diabetesforenings medlemsblad, der udgives 6 gange hvert år.

Du kan finde artiklen i sin helhed her: https://www.diabetes.se/aktuellt/fokus/ja-ma-vi-leva/