Private stamcellebanker har eksisteret i mere end 25 år. Aktuelt findes omkring 200 private stamcellebanker over hele verden. I lande med private stamcellebanker, vælger 2-5% af kommende forældre at få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnorsblod og -væv i private stamcellebanker.
Der findes omkring 100 offentlige stamcellebanker på verdensplan.
Sverige har en offentlig stamcellebank. Det har Danmark har ikke.
Cellaviva er Sveriges første private stamcellebank for navlesnorsblod og -væv til hele familien.
Cellaviva har siden den 1. september 2016 tilbudt kommmende forældre at få opsamlet navlesnorsstamceller fra deres nyfødte barn. Stamcellerne nedfryses i et separat cryorør til minus 196 grader, i Cellavivas cryotanke, hvor cellerne sættes i en dvaletilstand og dermed bevares deres kvalitet og vitalitet. Cellavivas Biobank ligger i Karolinska Institutet Science Park, Huddinge.
Cellaviva har tilladelse fra Sveriges sundhedsmyndigheder (IVO) til at behandle og opbevare stamceller. IVO (Inspektoratet for Vård och Omsorg) fører tilsyn og kontrol med Cellavivas Biobank.
Fordele og ulemper
Fordelen ved offentlige stamcellebanker er, for den enkelte, at der ikke vil være udgifter forbundet med at donere sit barns stamceller, til en fælles national stamcellebank.
Ulempen, for den enkelte, vil være at man ikke har sit eget depot. Hvis man selv har brug for stamcellebehandling, skal man vente og håbe på at finde et match, i den offentlige bank. Hvert år er der patienter, der aldrig når at modtage behandling, fordi de venter forgæves på et donormatch via det offentlige.
Fordelene ved privat opbevaring er, for den enkelte familie, at de har deres eget familiedepot, som med 100% sandsynlighed matcher barnet selv. Og med stor sandsynlighed også matcher resten af familien. Dette er en fordel ved sygdom, da disse stamceller kan være klar til behandlingsbrug i løbet af få dage. Der skal dermed ikke søges efter match i den offentlig stamcellebank.
Ulempen ved privat opbevaring er, at den enkelte familie selv skal betale.