En sikkerhed for hele familien
Efter et brystkræftforløb gjorde Maria noget ved de overvejelser, hun også havde haft ved sit andet barn. Tredje barn skulle have opbevaret sine stamceller – måske til gavn for hele familien på nu 5 medlemmer.
Af Maria Lyngsø Hougaard
Foto: Frederikke Brostrup, Anastasia Sevriukova og Maria Lyngsø Hougaard
Da jeg i januar 2019 skulle have mit andet barn Svend, var jeg også inde og kigge på Cellavivas hjemmeside. Jeg synes, sådan noget er enormt spændende, og man ved jo aldrig, hvad man rammes af. Men samtidig kender jeg ingen, der har fået gemt stamceller, da det jo er en ukendt ting for mange, så jeg slog det hen igen.
Foto: Anastasia Sevriukova
Vi blev ramt af kræft
I slutningen af 2019 blev jeg så selv ramt af brystkræft i en alder af 38 år. Det slog benene væk under mig og familien, og det ramte, at det ikke altid sker for naboen. Det skete for os. En dødelig sygdom åndede os i nakken, og et forløb med operation og kemo tærede på os.
Da jeg så kom om på den anden side og mirakuløst blev gravid med vores tredje barn, begyndte tanken om at opbevare stamceller at ulme igen. Og denne gang var det jo tydeligt for os, at vi kunne rammes af noget alvorligt.
Foto: Anastasia Sevriukova
Opkald til Cellaviva
Jeg kontaktede Cellaviva og fik den skønneste snak med jordemoder Mianne. Det er fascinerende, at et barns stamceller måske kan bruges i helbredelsen af de andre i familien. På den måde er det en gave til hele familien, at der tages stamceller fra et af børnene. Og at de kan fryses ned i så lang tid, uden at miste deres særlige egenskaber. Over 80 sygdomme kan behandles med stamceller, og der forskes rigtig meget i det lige nu, så man i fremtiden forventer at kunne behandle fx type 1 diabetes, hjerneskader, sclerose, autisme, cancer og mange flere med stamceller fra navlestrengen.
Jeg vendte det med min kæreste, og han syntes straks at det var en god ide. Tanken om at have det liggende, hvis noget rammer, føltes trygt.
Bestilling af pakke
Next step er at bestille en pakke, som du skal tage med til fødslen. Jeg gik ind på Cellavivas hjemmeside og udfyldte en formular og bestilte dermed min pakke.
Få dage efter ankom den. Det er en boks, der er dobbelt så stor som en stor skotøjsæske, og den skal så bare medbringes til din fødsel. Den indeholder det udstyr som Cellavivajordemoderen skal bruge, når hun skal lave opsamlingen. Der kommer også en mail med dokumenter, som skal udfyldes med en aftale om, at vi ønsker, at Cellaviva skal opbevare stamceller samt en helbredserklæring, så laboratoriet ved, om der er noget, de skal tage særligt hensyn til, når stamcellerne ankommer dertil.
Når fødslen går i gang, skal man så ringe til Cellavivas nummer, og de vurderer så, hvornår de skal sende en jordemoder op og opsamle stamcellerne, lige efter barnet er kommet ud.
Foto: Maria Lyngsø Hougaard
Mit fødecrew
Da jeg fødte mit andet barn, havde jeg jordemoder Heidi Meyer Vallentin med. Vi havde haft fødselsforberedelse med hende, da min første fødsel var lidt for overvældende, og vi kom meget tæt på hinanden, og det endte med, at Heidi var med til den fødsel. Med var også den super dygtige familiefotograf Frederikke Brostrup. Og vi aftalte, at hvis sol og måne stod lige, så skulle de med igen. For sikke et fødselscrew og stemning, vi lavede sidst.
Afventning af fødsel
Mianne fra Cellaviva ringede til mig et par uger inden termin for at fortælle, hvornår jeg skulle ringe til Cellavivas vagtcentral, vi talte om mine ønsker til afnavling, og hun forklarede om, hvordan en opsamling af stamceller på fødestuen normalt foregår.
Ventetiden inden en fødsel er altid meget speciel, synes jeg. Det her med, at man ikke aner, hvornår noget sker. De to første gange er jeg blevet sat i gang, så med tanken om, at jeg nok er en, der bærer længe på de børn, havde jeg også en forventning om, at det ville ske her tredje gang…men samtidig at det ville gå stærkt.
Imens kørte historier om vild travlhed på fødegangene, og det føltes faktisk lidt trygt, at der var en jordemoder fra Cellaviva, der ville ankomme til fødegangen. Selvom de først efter planen kommer ind, når man føder, så gav det alligevel en følelse af, at der så var nogen til at hjælpe, hvis det var.
Længe ventet laaaang fødsel
Fødslen blev en noget anden end forventet. Med to 5 timers fødsler bag mig, kom her en fødsel med en igangsættelse over flere dage. Så blev vandet taget en torsdag formiddag, og vi kontaktede Cellaviva, så de kunne sende en jordemoder til at opsamle stamceller. Men der kom ingen veer, og der måtte vedrop til. Da veerne var på sit højeste og alt tydede på, at pressefasen var next step, viste det sig, at noget var helt forkert – 4 cm åben, og baby stod forkert med hovedet lige ned på bækkenet i stedet for med baghovedet ned i bækkenet.
Jordemoderen kaldte en epidural, hvilket var vildt at prøve for første gang; at have veer uden at kunne mærke dem. Vi fik alle sovet/hvilet i en del timer, og da det blev fredag morgen, kom der endelig gang i tingene, og han kom ud.
Men jeg fik mit fødecrew med mig, og vi skabte igen en magisk stemning med masser af grin og kærlighed. Og kampgejst.
Opsamling af stamceller
Også Cellavivas jordemoder Hanna regnede med, at denne tredjegangs fødsel var hurtigt, så hun kom torsdag aften, men måtte også finde sig et sted at hvile om natten, da fødslen trak ud. Da jeg havde født og Hans havde klippet navlestrengen, gik opsamlingen i gang.
En opsamling foregår således:
1. Først bliver blodet opsamlet – jordemoder Hanna fra Cellaviva brugte det udstyr, som var i kassen, vi havde taget med. Hun begyndte med den blodpose, som via en slange er forbundet til to kanyler. Hanna sprittede navlestrengen af og stak kanylen i navlestrengens vene og så løber det blod som er tilbage i navlestrengen og moderkagen ned i posen. Det tager et par minutter.
2. Når moderkagen er født, gør Hanna det samme igen, med den anden kanyle som er forbundet til blodposen. Det er for at sikre at alt det blod, som er fyldt med stamceller bliver tappet.
3. Så skal der tages et stykke af selve navlestrengen, for den indeholder en anden slags stamceller. Hanna spritter navlestrengen af igen, klipper et stykke af og lægger i en beholder sammen med saltvand.
Fotos: Frederikke Brostrup
Jeg mærkede meget lidt til opsamlingen.
Vi var jo i gang med at kigge på vores baby og komme os over fødslen, imens gjorde Hanna sit og forklarede det, vi gerne ville vide. Men forstod også ikke at forstyrre den fine første stund. Det eneste fysiske jeg mærkede til den var en blodprøve.
Og til sidst fik vi en fint håndskrevet kort af Hanna.
Eftertanker
Det er vildt at tænke på, at stamceller fra lillebror nu ligger låst væk i Sverige hos Cellaviva. Jeg håber aldrig, at vi skal bruge dem, men det er trygt at vide, at vi har dem. Efter at have oplevet en livstruende sygdom, ligger det latent i en, at disse ting ikke kun sker for naboen.
Foto: Anastasia Sevriukova